Hvad sker der, hvis man tager en ung sydtysker med interesse for guitarer, sender ham på designskole og lader Howard Esslinger, manden der designede Macintosh Classit, undervise den unge fyr? Det kommer der såmænd en særdeles visionær og jordbunden guitarbygger ud af.

Vi vekslede et par ord med manden selv i Frankfurt (se hele reportagen i næste nummer); den yderst imødekommende og behagelige Ulrich Teuffel, som i næsten en time tryllebandt undertegnede og tilhørende Soundcheck-fotograf med sin varme entusiasme. Teuffel BirdFish er Ulrich Teuffels egen favorit blandt de tre modeller, han foreløbigt har skabt, og den bliver invet i hånden hele vejen igennem. De to hovedingredienser i designet er Fuglen og Fisken, som er de to lodrette, støbte aluminiumsholdere hvorpå hals, pickupper og resonansrør er monteret.

Fuglen og Fisken er blevet navngivet efter deres udseende som pga. deres funktionalitet tilfældigt antog en form, der mindede lidt om disse dyr.

Uhyre veludført
Hjemme i sit lille værksted har Ulrich Teuffel en form til hver af de to dyr, hvori han hælder flydende voks, som efter det er stivnet frigøres fra formen og pakkes ind i ler, der lægger sig tæt op af voksen. Leret bliver brændt til keramik og voksen smelter. Derefter hældes 700°C flydende aluminium i keramikformen, og efter nedkøling kan formen knuses med en hammer, og den færdige fugl eller fisk ligger klar til filning, slibning og polering.

Håndværksmæssigt og designmæssigt er Birdfish unik og utroligt smukt forarbejdet. Som regel er denne slags Sci-Fi-dingenoter bygget af pop-hoveder, der ikke evner at give deres projekter udstråling eller skrue en træskrue i en gipsonitplade uden at ødelægge begge dele.

Ulrich Teuffels guitarer er uhyre veiudførte, og man må boundre hans evne til at få sine instrumenter til at virke så fremmede og menneskelige på en gang.

Maksimal resonans
Halsen er lavet i Birdseye Ahorn pga. dets tone - at det samtidigt er smukt, er kun et heldigt plus. Båndene er smalle for at opnå præcis intonation. Pick-upperne kan flyttes, roteres, hæves og sænkes eller udskiftes, da der føiger fem pick-upper med en BirdFish guitar og kun tre kan være monteret. Der medfølger ligeledes to ekstra resonansrør. Det ene sæt er farvet rødt og dækker over en kerne i elletræ, hvor de blå er i ask.

Filosofien bag Birdfish er at få så lang en resonansgang som muligt. Vibrationerne vandrer fra sadlen igennem halsen op ad Fisken langs resonansrørene ned ad Fuglen til Broen eller Stolen, alt efter hvad man nu foretrækker at kalde den. Ulrich Teuffel bygger guitarer uden hoved, fordi han mener, at hoveder giver en uheldig resonans, der igen giver et delay i attacket. En kvalitet der kendetegner hans guitarer er da også et ultrapræcist og Iynhurtigt anslag.

Enhver tænkelig Iyd
Halsen er meget behagelig at spille på, personligt kan jeg godt lide forholdsvis smalle bånd, fordi fingrene kan være imellem dem, også oppe ved 20. bånd. Dog synes jeg, at Birdfishens bånd er en anelse for høje - men guitaren er særdeles spilbar og strengene ringer godt og længe. Man kan finjustere sig meget tæt på enhver tænkelig Iyd. Hvis man foretrækker singlecoils, så skal man justere pickupperne godt væk fra strengen og vinkle dem som på en Strat. Hvis man derimod er til Humbuckere, jamen så på med de hotte pickupper og juster dem tættere på strengene. Med Birdfishen følger en specialsyet tykt-foret ruskinds-taske, der mest af alt ligner en saxofontaske. I den er der også lommer til Resonansrør og extra pickupper.

Ingen fejl at tilgive
Jeg kan tilgive Birdfishen meget, sagen er bare, at der ikke rigtigt er noget at tilgive. Jeg synes at dette stykke kunsthåndværk på sine egne præmisser er et fænomenalt instrument. Prisen på 25.000 er så absolut rimelig for denne ener. Der bliver kun lavet 500 stk., og så standser produktionen. Derfor kunne BirdFishen godt gå hen at blive et eftertragtet samler-objekt. Hvis jeg havde 25.000, der sad og kiggede op på mig, ville jeg købe en Teuffel BirdFish. Det har jeg bare ikke, så jeg tror, jeg nøjes med et nyt kabel i denne omgang.

written by Palle Schultz